Livet som selvstændig er uforudsigeligt, spændende og ikke mindst udfordrende. Pludselig står man nemlig helt på egne ben, og kravene til ens personlige performance er kæmpestore. Det kommer i særdeleshed til udtryk, når man skal til ens helt eget første planlagte kundemøde. Måske har man kæmpet i ugevis for overhovedet at få mødet i stand, så når det endelig finder sted, så skal man virkelig også gøre et godt indtryk. Men hvordan forbereder man sig egentlig bedst til det? Læs med her og få gode råd.
Mød op velforberedt og præsentabelt
Det siges, at folk ofte danner sig et indtryk af en anden person inden for ganske få sekunder efter det første indbyrdes møde. Der er helt sikkert noget om snakken, og netop derfor skal man virkelig gøre sit ypperste for, at man giver et fantastisk førstehåndsindtryk. Mød derfor op til det første kundemøde velforberedt, og hav styr på din påklædning og fremtoning. Har man ikke allerede formelt forretningstøj i garderoben, såsom flotte jakkesæt eller skjorter, så snup en asos rabatkode, og gå så på udkig i det store udvalg af flotte kollektioner.
Én ting er ens fremtoning og påklædning. Det skal naturligvis sidde lige i skabet. Noget helt andet er det rent faglige. Man skal selvfølgelig møde velforberedt op til mødet. Hav alle relevante dokumenter, PowerPoint-shows og lignende klar, og vær nu sikker på, at den tablet eller computer, man har med sig, er fuldt opladet. Der er ikke noget mere uprofessionelt, end hvis ens udstyr løber tør for strøm midt i ens salgspitch.
Forbered din præsentation til du kan den ud og ind
Vær opmærksom på, at blot det at få et kundemøde i hus er en stor ting. For en helt ny selvstændig kan det tage lang tid at få tændt interessen hos en potentiel ny kunde. Man bør derfor forberede og øve sig på præsentationen så mange gange, at man kan den ind og ud. Man kan med fordel øve sig på præsentationen over for en god ven, eller anden selvstændig forretningspartner, for på den måde at gøre sig så klar som muligt til det forestående vigtige møde.
Afslut med et smil, og lad kunden vide hvad der nu skal ske
Man bør altid afslutte et kundemøde med et smil, og ens mulige, kommende kunde skal efterlades med et klart overblik over, hvad næste skridt i processen er. Aflever gerne dit visitkort, og aftal hvornår du går i gang med at yde den aftalte service for kunden.